Ude i det fri står møllehatten fra Danmarks første store moderne vindmølle. Møllen, der kunne producere 200 kW, blev rejst ved Gedser på Sydfalster med penge fra Marshallmidlerne, som Danmark fik del i efter 2. verdenskrig til genopbygning og udvikling af Europa.
Gedsermøllen kørte fra 1957-67 og blev igen sat i drift i 1978-79, da oliekrisen havde øget interessen for vindkraft. På det tidspunkt var det den største store vekselstrømsmølle, der havde produceret el gennem 10 år. Andre vindmøller af samme størrelse rundt om i verden blæste i stykker efter kort tid.
Gedsermøllen var er stort teknologisk gennembrud, fordi den fastlagde det moderne danske vindmølledesign med tre vinger, der vender op mod vinden. Desuden havde den en asynkron vekselstrømsmotor som generator og bremseklapper på vingerne, foruden et andet bremsesystem i mølletårnet med en lille metalkugle, der falder ned ved rystelser i møllehatten. Vingerne var stall- regulerede, hvilket betyder, at de står i en fast position, og ved kraftig vind over 18 meter i sekundet, stopper de, fordi vinder ikke kan komme væk fra bagsiden af vingerne. Flere danske vindmøller blev i 1980’erne og 1990’erne bygget efter de samme principper, og man kan derfor betragte Gedsermøllen som de moderne danske vindmøllers moder.
Møllen blev konstrueret af ingeniør Johannes Juul, Haslev, og stod oprindeligt på et 25 meter højt betontårn. Mølletoppen står nu monteret med to af vingerne og blev i januar 2006 kanoniseret af Kulturministerens Kanonudvalg for design og kunsthåndværk.
