udforsk
området
Herunder ser du Energimuseets 60.000 m2 store område, hvor små og store pilfingre kan eksperimentere og lege sig til ny viden i de mange udstillinger både udendørs og indendørs.
Vores sted
I Hovedbygningen findes billetsalget. Derudover udstilling om vandkraft og forskellige aktiviteter med fokus på energi.
Ved Tangeværket kan du se de store generatorer i aktion, en af de 3 oprindelige Francis-turbiner og gå en tur på dæmningen.
I Niels Bohr Tårnet kan du komme tæt på de både fascinerende og skræmmende lyn.
Gedser-møllen, Vindeby-møllen og Riisager-møllen står udendørs i vindcirklen og fortæller historier om store danske bedrifter i verdens vindmøllehistorie. Vindtunnellen kan ligeledes findes i området, trænger du til at blive blæst igennem så kig der forbi.
I Elektricitetens Hus findes 3 etager med udstillinger. I stueetagen handler udstillingerne om strømproduktion og kraftværker. På 1. sal er der fokus på strømforbrugets udvikling i hjemmet, herunder belysning. På 2. sal er kommunikation fra telegrafer til bærbare telefoner udstillet.
Vindenergiens Hus fortæller historien om, hvordan Danmark blev verdens førende vindmølleland.
Udstilling om fremtidens samfund drevet af grøn energi findes i Power-to-X-hytten.
Udendørs ses også en samling af historiske transformatortårne fra danske lokalsamfund.
Spænding
I EN LIND STRØM
Energimuseet formilder energiens historie og den grønne omstilling. Det gør vi særligt med fokus på FN-verdensmål nr. 7, Vedvarende energi og Verdensmål nr. 12, Ansvarlig forbrug og produktion. Museet forbinder fortid med nutid og fremtid og er fyldt med fortællinger, der forbinder på tværs af generationer. Tag et kig på vores udstillinger herunder: