museets vindmøller
Energimuseet har gennem de sidste 30 år indsamlet, forsket og formidlet indenfor vindmøllehistorien i Danmark og udgivet mange artikler og hæfter om vindmøllerne i Danmark.
Udendørs har vi opstillet tre vindmøller. Gedsermøllen fra 1957, Riisagermøllen fra 1978 og en Vindebymølle fra verdens første havvindmøllepark, der blev rejst i 1991. De tre møller repræsenterer hver sin periode i nyere dansk vindmøllehistorie. Fælles for dem er, at de har tre vinger og bruger en asynkron motor som generator. Dette er typisk for det ’danske koncept for vindmøller’.
gedsermøllen
alle møllers bedstemor
Ude i det fri står møllehatten fra Danmarks første store moderne vindmølle. Møllen, der kunne producere 200 kW, blev rejst ved Gedser på Sydfalster med penge fra Marshallmidlerne, som Danmark fik del i efter 2. verdenskrig til genopbygning og udvikling af Europa.
Gedsermøllen kørte fra 1957-67 og blev igen sat i drift i 1978-79, da oliekrisen havde øget interessen for vindkraft. På det tidspunkt var det den største store vekselstrømsmølle, der havde produceret el gennem 10 år. Andre vindmøller af samme størrelse rundt om i verden blæste i stykker efter kort tid.
Gedsermøllen var et stort teknologisk gennembrud, fordi den fastlagde det moderne danske vindmølledesign med tre vinger, der vender op mod vinden. Desuden havde den en asynkron vekselstrømsmotor som generator og bremseklapper på vingerne, foruden et andet bremsesystem i mølletårnet med en lille metalkugle, der falder ned ved rystelser i møllehatten. Vingerne var stall-regulerede, hvilket betyder, at de står i en fast position, og ved kraftig vind over 18 meter i sekundet stopper de, fordi vinden ikke kan komme væk fra bagsiden af vingerne. Flere danske vindmøller blev i 1980’erne og 1990’erne bygget efter de samme principper, og man kan derfor betragte Gedsermøllen som de moderne danske vindmøllers bedstemor.
Møllen blev konstrueret af ingeniør Johannes Juul, Haslev og stod oprindeligt på et 25 meter højt betontårn. Mølletoppen står nu monteret med to af vingerne og blev i januar 2006 kanoniseret af Kulturministerens Kanonudvalg for design og kunsthåndværk.
riisagermøllen
en pioner-mølle
Udendørs står også en Riisagermølle til 30 kW. Møllen er designet og bygget af tømrer Christian Riisager (1930-2008). Hans vindmøller var nogle af de første små møller, som blev bygget efter oliekrisen i 1970’erne. Fra 1978 til 1982 blev der opstillet i alt 82 af disse vindmøller rundt om i Danmark.
Christian Riisager byggede sin første lille vindmølle til 7kW og stillede den op i sin baghave. Han var en af datidens vindmølle-pionerer. Møllen blev tilsluttet kraftstikket i kælderen, der ellers blev brugt til vaskemaskinen, og elektriciteten fra vindmøllen fik hans elmåler til at løbe baglæns. Mange kom og så hans vindmølle, og folk begyndte at bestille vindmøller hos ham og hans kone. I 1976 fremstillede han sammen med en lokal smed de to første vindmøller til 22 kW. Senere kom lidt større møller til.
Riisagers vindmøller har 3 stall-regulerede vinger, som trækker en asynkron motor, der fungerer som generator. Hans bremsesystem er en betonklods ophængt i en wire. Den falder ned, hvis strømmen afbrydes. De første vinger støbte Christian og hans kone Boe selv i glasfiber omkring en træbjælke. Med stall-regulerede vinger stod vingerne altid i en fast position ligesom Gedsermøllens vinger og blæste det mere end 18 meter i sekundet, kunne vinden ikke komme væk fra bagsiden af vingerne, og møllen ville stoppe. Da reglerne for godkendelse af små vindmøller krævede, at møllerne havde to bremsesystemer, blev der indbygget klapper på bagsiden af vingerne, som åbnede sig, hvis vinden blev for kraftig.
Det var ikke nemt for Christian Riisager at komme i gang med møllefabrikationen på grund af økonomien. Han fik aldrig økonomisk støtte til sit vindmølleprojekt. Derfor havde Riisager mangle forskellige partnere, som siden overtog produktionen og fabrikerede kopier af Riisagermøllen under navne som Wind Matic, Erini, Oxholm og Sonebjerg. I 1980’erne tog Christian Riisager og hans kone til Færøerne og startede en produktion og opstilling af større Riisagervindmøller.
vindebymøllen
en af de første havvindmøller
I skovbrynet står museets Vindebymølle opstillet. Det er én af verdens første havvindmøller, som blev opstillet i 1991 ud for Lollands vestkyst. I alt blev der opstillet 11 Bonus-vindmøller på hver 450 kW. Bonus er i dag en del af firmaet Siemens Gamesa Renewable Energy. Den danske elforsyning var blevet bedt om at opstille i alt 100 megawatt vindkraft, og på Sjælland og øerne havde man problemer med at finde egnet plads til flere landvindmøller, så selskabet Elkraft besluttede at stille vindmøllerne op på havet.
Firmaet Bonus i Brande startede i 1981 under navnet Danregn Vindkraft en dansk produktion af vindmøller med en lille mølle på 22 kW. Ti år senere var møllerne vokset til 450 kW. Bonusvindmøllerne havde stall-regulerede vinger med drejelige vingespidser og en asynkron motor som generator. Som sådan var de udtryk for en af de møller, som gik under betegnelsen ’det danske koncept’ for vindmøller. Konceptet var udviklet på baggrund af Gedsermøllen fra 1957, som var Danmarks første store banebrydende moderne vindmølle. Vindebymøllernes havde dog vinger fabrikeret i glasfiber og en nacelle monteret på et ståltårn.
Vindebymøllerne blev i 1991 opstillet som den største serieproducerede vindmølle i Danmark. For at modstå de noget hårdere vejrforhold på havet var både mølletårn og maskiner særligt overfladebehandlede, og der var som noget nyt monteret affugtningsanlæg for at sikre, at den relative luftfugtighed i tårnet og i nacellen var under 60%. Desuden var møllerne forsynede med kontrolanlæg baseret på mikroprocessorer, som sendte data gennem lyslederkabler til et fjernovervågningsanlæg. Der var tale om et pilotprojekt, hvor man afprøvede helt nye ting som affugtning, malingstyper, særlige forhold for gearkasse, styringsystem, ny fundamentstype osv. Alle disse ting skulle netop give erfaringer med opsætning og drift af vindmøller på havet.
Vindebymøllerne var et helt nyt teknologisk skridt, som blev taget i Danmark indenfor den vedvarende energiproduktion. Det var en succeshistorie, der siden har gjort Danmark førende på verdensplan indenfor dette område. Møllerne blev nedtaget i 2017.
Vindmøllevinge
Ved Vindenergiens Hus står en 30 meter lang møllevinge, der blev fremstillet af LM Glasfiber som testvinge til den store vindmølle på 1 MW, som i 1993 blev rejst ved Avedøreværket på Amager. Møllen ved Avedøreværket var den første meget store vindmølle, der havde stall-regulerede vinger.
Vingen var også forsynet med en drejelig vingespids, der fungerede som bremseklap. Desuden kunne vingen også pitch-reguleres, det vil sige, at man kunne dreje vingen, så den stod med en ny profil i forhold til vinden. Siden fandt man ud af, at pitch-regulering fungerede bedre til de meget store vindmølle og især møllerne, der blev opstillet på havet.
Spænding
I EN LIND STRØM
Energimuseet formilder energiens historie og den grønne omstilling. Det gør vi særligt med fokus på FN-verdensmål nr. 7, Vedvarende energi og Verdensmål nr. 12, Ansvarlig forbrug og produktion. Museet forbinder fortid med nutid og fremtid og er fyldt med fortællinger, der forbinder på tværs af generationer. Tag et kig på vores udstillinger herunder:
