energilagring
power-to-X
En af de helt store udfordringer i klimaproblematikken er, hvordan vi kan lagre grøn strøm, som vi ikke bruger, f.eks. om natten, samt hvordan den grønne strøm kan laves om til noget andet, vi kan udnytte som energi. Problematikken går i dag under navnet Power-to-X. Altså energi til noget vi ikke ved, hvad er endnu.
Der er flere muligheder på tegnebrættet. Én er at lagre overskudsstrøm som varme i sten eller vand. Varmen kan så bruges senere som varm luft, der kan blæses igennem en turbine, der kan producere strøm. Både på Aalborg Universitet og på DTU arbejdes der med projekter indenfor varmelagring.
En anden mulighed er at lave strøm om til flydende brændstof eller gasser. På den måde kan vi udnytte f.eks. vindmøllestrøm til brændstof til biler, lastbiler, fly og skibe. En måde at gøre det på kunne være via elektrolyse, hvor man sender strøm igennem vand. Derved splittes vandet i to dele: brint og ilt. Brint (hydrogen) kan bruges som flydende brændstof, men kan også benyttes videre til fremstilling af andre brændstoffer som f.eks. ammoniak, methanol m.m. Også her er Danmark godt med i forskningsprojekterne. Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og private firmaer som Topsøe er med i kapløbet. Desuden bakker Energinet op om investeringer i projekterne for at Danmark kan nå sit mål om en 70% reduktion af CO2 i 2030.
Men der er stadig store udfordringer i Power-to-X. F.eks. kræver det 5000 store vindmøller at lave nok strøm til alle Mærsks tankskibe, hvilket er 25 gange den vindmøllestrøm, vi laver i dag.
LÆR MERE
Lær om
Vindkraft
Historien om det danske vindmølleeventyr begynder i 1891 på Askov Højskole med fysikeren Poul la Cour, der blev kaldt “Danmarks Edison”. Poul la Cour var den første i Danmark, der satte en generator i en vindmølle og brugte møllen til at lave elektricitet. Samtidig uddannede han elektrikere og gjorde det muligt for bønder og håndværkere at lave små elværker rundt om i landet.
