I Niels Bohr Tårnet står også en Tesla-spole, der kan lave to meter lange gnister og bruges til spektakulære forsøg som f.eks. at få lys i et lysstofrør uden brug af ledning. De store gnister minder mest af alt om lyn, der farer hen over himlen.
Niels bohr tårnet
nordeuropas første højspændingslaboratorium
Lyn og elektriske gnister kan på én gang virke fascinerende og skrækindtagende. Som regel opleves de på stor afstand og gerne bag vinduesglas. I Energimuseets Niels Bohr Tårn kan man på nært hold opleve store og små elektriske gnister uden fare for liv og lemmer.
I tårnet står en 7,5 meter høj van de Graaff-generator. Generatoren er bygget af danske videnskabsmænd i 1953 og har i en årrække været brugt til videnskabelige forsøg.
Forsøgene førte til, at Niels Bohrs søn, fysikeren Aage Bohr, sammen med kollegaen Ben Mottelson kunne bekræfte en ny og epokegørende teori om atomkernernes opbygning, som de i 1975 fik Nobelprisen for.
I dag er generatoren afløst af nye typer og har dermed fået et otium som maskinen, der kan lave gnister. Van de Graaff-generatoren stammer fra Niels Bohr Instituttet og er opstillet på Energimuseet i samarbejde med institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet.
Tesla-spolen
Museets Tesla-spole omdanner strømmen fra 230 volt til 1 million volt, som lægges op på toppen af spolen. Herfra sendes der to meter lange gnister ud i det metalbur, som den er placeret i.
demonstration af højspænding
Der er lynshow hver dag – find tidspunktet i vores aktuelle aktivitetsprogram.
Spænding
I EN LIND STRØM
Energimuseet formilder energiens historie og den grønne omstilling. Det gør vi særligt med fokus på FN-verdensmål nr. 7, Vedvarende energi og Verdensmål nr. 12, Ansvarlig forbrug og produktion. Museet forbinder fortid med nutid og fremtid og er fyldt med fortællinger, der forbinder på tværs af generationer. Tag et kig på vores udstillinger herunder: