hvordan påvirker Co2 drivhuseffekten?
Rundt om vores jordklode har vi et stort drivhus. Jordens atmosfære fungerer nemlig ligesom glasset i et drivhus som et isolerende lag, der holder på varmen fra solens stråler. I Jordens drivhus er det ikke glas, der holder på varmen, men det er det, der kaldes for drivhusgasser, som eksempelvis CO2 og metan, der er med til at holde på varmen.
Drivhuseffekten er uundværlig for livet på Jorden, for uden drivhuseffekten vil temperaturen på Jordens overflade være helt nede på cirka -19 grader, og derfor er solens stråler alene ikke nok til at gøre Jorden beboelig. CO2 er en af de vigtigste drivhusgasser. CO2 er en luftart, som hverken kan ses eller lugtes, og den er primært menneskeskabt. Drivhusgassen lægger sig som et isolerende lag omkring Jorden og gør, at varmen fra Jorden ikke kan slippe væk. Problemet opstår imidlertid, når der udledes så stor en mængde CO2, at drivhuseffekten bliver påvirket i negativ retning, og jordens klima ændrer sig på en måde, som har negative konsekvenser for alle levende mennesker og dyr.
hvad er
co2?
CO2 er et molekyle, der består af et kulstofatom (C) og to iltatomer (O). CO2 er også en drivhusgas, som både er naturlig og menneskeskabt. Den naturlige CO2 udledes, når vi mennesker ånder ilt ud, eller når organisk materiale bliver nedbrudt. CO2 er en uundværlig byggesten for hele Jordens økosystem, da den naturlige CO2 optages af planter, træer og blomster, så alt levende organisk materiale kan vokse og leve. Hvis ikke det organiske materiale optog CO2, ville de ikke kunne frigive den nødvendige ilt, som mennesker og dyr har brug for. Den menneskeskabte CO2 udledes primært, når fossile brændstoffer som eksempelvis kul, olie og naturgas bliver brændt. Når der bliver udledt for meget af den menneskeskabte CO2, kan det påvirke drivhuseffekten negativt, fordi mængden af kuldioxid bliver så stor, at naturen ikke kan nå at optage det hele.
sådan påvirker co2
drivhuseffekten
Når der bliver udledt for store mængder menneskeskabt CO2 i atmosfæren har det den konsekvens for drivhuseffekten, at Jorden bliver varmere og varmere, fordi drivhusgasserne holder så godt på varmen, at den får svært ved at slippe væk. Drivhuseffekten får klimaet på Jorden til at ændre sig, hvilket betyder, at flere dyrearter er i fare for at uddø, fordi indlandsisen smelter hurtigere, og vandstanden i verdens have stiger. Derudover er der fare for en større tørke, og der er risiko for flere ekstreme vejrforhold som eksempelvis tsunamier, orkaner og skovbrande. Desværre kan man ikke fjerne CO2 fra luften, men vi mennesker kan hjælpe til at mindske vores CO2-udslip i vores daglige liv, således vi kan undgå, at Jordens temperatur stiger for meget.
Rundt om vores jordklode har vi et stort drivhus. Jordens atmosfære fungerer nemlig ligesom glasset i et drivhus som et isolerende lag, der holder på varmen
Hvad er
drivhuseffekten
Rundt omkring jorden har vi et kæmpestort drivhus. Ligesom et drivhus i haven holder jordens drivhus på varmen. Her er det bare ikke lavet af glas men af gasser som CO2 og metan. Dem kalder vi for drivhusgasser.