Højt HÅR
OPLEV VORES
HÅRREJSENDE SHOW
Tag med på en elektrisk og højspændt rejse på Energimuseet, hvor vi vil få hårene til at rejse sig på både børn og barnlige sjæle! I vores Ørstedsal kan du nemlig opleve vores Højt Hår-shows i weekender og ferier. Tør du at lægge hænderne på kuplen og lade 60.000 volt strømme igennem dig?
Kuplen kaldes en Van de Graff-generator og den producerer statisk elektricitet. Når du lægger hænderne på kuplen, oplades du med elektroner helt ud i håret. Hårstråene frastøder hinanden, og det er derfor, at de stritter ud fra hovedet til alle sider. Måske har du allerede oplevet den elektriske magi, når du gnider en ballon mod dit hår? Her overføres elektroner fra kroppen til ballonerne og derfor stritter håret, og ballonerne kan hænge fast på væggen.
For at du kan blive ‘ladet op’, er det vigtigt, at du er isoleret fra jorden. Hvis du ikke var det, ville strømmen ellers løbe til jorden. Derfor står man altid på en plastkasse, som en sikkerhed og det forstærker også den elektriske oplevelse.
Vores generator kan lave rigtig meget statisk elektricitet, og derfor kan vi få håret til at rejse sig meget – og hurtigt!
Spænding
I EN LIND STRØM
Energimuseet formilder energiens historie og den grønne omstilling. Det gør vi særligt med fokus på FN-verdensmål nr. 7, Vedvarende energi og Verdensmål nr. 12, Ansvarlig forbrug og produktion. Museet forbinder fortid med nutid og fremtid og er fyldt med fortællinger, der forbinder på tværs af generationer. Tag et kig på vores udstillinger herunder: