Sommerferien er skudt i gang: Et kig bag kulisserne og stor opbakning fra gæsterne
29. juni 2026
29. juni 2026
Vores museumsværter har glædet sig helt vildt, og nu sker det endelig! Sommerferieprogrammet på Energimuseet er officielt skudt i gang. Bag kulisserne har vi i ugevis gjort klar til sommerferien med videnskab, grin og nærvær for hele familien.
Når vi slår dørene op kl. 10-16 alle dage helt frem til uge 32, er det med et program, der er skræddersyet til at skabe fælles oplevelser. Vores museumsværter har glædet sig til at tage imod de mange familier og bedsteforældre, der traditionelt besøger os i de kommende uger.
Bag om museet: Gæsterne tager sig rigtig god tid
Noget af det, der gør os allermest stolte her på Energimuseet, er den fantastiske opbakning, vi mærker fra vores besøgende. Vores seneste brugerundersøgelser viser nemlig, at en dagsudflugt til os er noget, man samles om i mange timer.
Hele 87% af vores gæster vælger at blive på museet i mere end to timer, og næsten halvdelen (45%) tilbringer tre timer eller mere i vores udstillinger. Det vidner om, at der er nok at tage sig til, og at børnene reelt bliver fanget af oplevelserne. Faktisk rater børnene deres samlede oplevelse hos os til hele 8,2 ud af 10, og opbakningen til vores fokus på læring og viden scorer hele 9,0 ud af 10. Vi er utrolig glade for, at vores gæster i den grad deler vores vision om at gøre historien og teknologien levende gennem refleksion og samtale.

3 ting du ikke må gå glip af i sommerferien
Hvis I planlægger en tur forbi os i den nærmeste fremtid, har vi samlet tre absolutte højdepunkter, som hele familien kan samles om lige nu:
-
1. Lynshow & ’Højt hår’-show (Hver dag)
Vores to absolut største publikumssucceser kører hver eneste dag. Kom helt tæt på de bragende indendørs lyn i mørket, og tag plads til det sjove show, hvor vi leger med den statiske elektricitet og bogstaveligt talt får håret til at rejse sig på både børn og voksne. Se tider for shows her: https://energimuseet.dk/aktivitetsprogram/
-
2. Byg med solenergi ‘Playing with the Sun’ (Uge 27-31)
I vores pop-up værksted smider vi de kedelige manualer ud. Her får børnene frie tøjler til at eksperimentere med rigtige solceller og genbrugsmaterialer. De bygger deres helt egne mekaniske sol-opfindelser og ser dem vågne til live, så snart lyset rammer dem. Læs mere om oplevelsen her: https://energimuseet.dk/playing-with-the-sun-byg-med-solenergi/
-
3. Den store H. C. Ørsted-skattejagt i udstillingerne
Skattejagten foregår indenfor i vores mange spændende udstillinger. I skal rundt i krogene for at finde de 6 skjulte H. C. Ørsted-figurer. En sjov og engagerende aktivitet i børnehøjde, der automatisk guider jer igennem historien, så der er noget spændende at holde øje med for alle gæster. Læs mere her: https://energimuseet.dk/h-c-oersted-skattejagt/

‘Højt hår’-show
Praktisk om sommerferien på Energimuseet
-
Periode: Åbent hver dag fra uge 27 til og med uge 32
-
Shows: Hverdag fra kl. 11-15 – Se tider her: https://energimuseet.dk/aabningstider/
-
Mad og drikke: I kan købe mad og drikkevarer i vores cafe i hovedbygningen, eller medbringe jeres egne madpakker. Læs mere her: https://energimuseet.dk/dit-besoeg/mad-og-drikke/
- Entré: Husk, at børn og unge under 18 år altid har gratis adgang til museet. Se øvrige priser her: https://energimuseet.dk/dit-besoeg/priser/
Læs mere om vores sommerferie tiltag her: https://energimuseet.dk/sommerferie/
Vi glæder os til at byde jer velkommen til en sommer fuld af store opdagelser for store og små.