Nyheder i sæson 2026
25. marts 2026
25. marts 2026
Hils på sæsonens besøgsværter og køb mad på museet
Når I besøger os i år, vil I møde flere spændende nyheder, der gør oplevelsen endnu bedre.
Vi ønsker at gøre museet mere tilgængeligt og give vores gæster de bedste forudsætninger for at fordybe sig. Derfor introducerer vi vores nye besøgsværter, som står klar i hovedbygningen til at hjælpe jer godt i gang med udstillingerne, svare på spørgsmål eller guide jer mod den næste store oplevelse.
Ny museumsværtinde
”Som ny museumsværtinde på Energimuseet glæder jeg mig utrolig meget til at byde sæsonens gæster velkommen. Jeg er stolt af at stå i spidsen for et stærkt og engageret team af besøgsværter, som hver dag er med til at skabe gode oplevelser for vores gæster. Jeg ser frem til en sæson fyldt med energi, nysgerrighed og nærvær”, fortæller museumsværtinde Maria S. B. Pedersen.

Nyt på menukortet
Vi har opdateret vores menukort i hovedbygningen. Udover de klassiske snacks kan I nu vælge mellem lækre panini, pølsehorn, pizzasnegle, kage og mere. Det er den perfekte hurtige frokost eller eftermiddagssnack, så I kan vende tilbage til udforskningen af området. Vi tilbyder naturligvis også et bredt udvalg af kolde og varme drikkevarer.
Se vores Café menu her: https://energimuseet.dk/dit-besoeg/mad-og-drikke/

Planlæg dit besøg:
- Åbningstider: Se hvornår vi har åbent i påsken og resten af året her: https://energimuseet.dk/aabningstider/
- Aktivitetsprogram: Tjek tidspunkterne for lynshow og højt hår-show her: https://energimuseet.dk/aktivitetsprogram/
- Priser: Husk at alle børn og unge under 18 år har altid gratis adgang. Se øvrige priser her: https://energimuseet.dk/dit-besoeg/priser/
Vi glæder os til at se jer!