Genrejsning af Vindebymøllen
1. september 2021
1. september 2021
Fortællingen om det danske havvindmølleeventyr starter med Vindebymøllerne.Der var engang 11 vindmøller, der egentlig skulle have stået på land, men det var svært at finde en god placering og så var der pludselig en, der fik en god idé.
”Måske man kunne placere dem på havet, blev det foreslået”, og sådan tog historien sin begyndelse. I 1991 efter en del test og tilvirkninger af en landbaseret møllemodel blev Vindeby havvindmøllepark idriftsat med 11 vindmøller, blot 1.5 kilometer fra Lollands kyst.
Møllerne blev taget ud af drift i 2017. De havde været en kæmpesucces. Ikke bare som driftsikre møller, der holdt længere end noget havde regnet med, men også som inspirationskilde for fremtidens havvindmølleparker.
Energimuseet fik en af møllerne foræret og den har siden nedtagning og transport ligget på vores parkeringsplads, hvor mos, alger og græs, gerne vil skjule dens storhed.
Men vi vil noget andet. Vi vil have møllen genrejst og da vi nu har planerne for det nye Energimuseum på plads har vi for første gang siden 2017, hvor møllen ankom en fremtidig placering til møllen.
Derfor starter vi nu en kampagne for at få møllen genrejst.
På de efterfølgende sider, kan du læse mere om møllens historie, Om vores crowd funding, om processen bag genrejsningen og her vil vi også løbende
og begejstret berette om fremdriften i indsamlingen.