Nu kan du købe 2027-sæsonkort uden for sæsonen
23. oktober 2026
23. oktober 2026
Normalt går billetsalget på vinterpause sammen med resten af museet, når efterårsferien er slut. Men i år gør vi en undtagelse. Som noget helt nyt åbner vi op for, at du kan købe et sæsonkort til sæson 2027 midt i vinterlukningen. Måske en idé til en personlig julegave, adventsgave eller en overraskelse til én, der fortjener et helt år fyldt med spændende oplevelser.
Gaven der varer hele 2027
Leder du efter en gave, der giver mulighed for gode minder sammen? Et sæsonkort til Energimuseet koster 150 kr. og giver fri entré til museets udstillinger, eksperimenter og det store lynshow igennem hele næste sæson.
Da børn og unge under 18 år altid har gratis adgang, er kortet en oplagt gaveidé til forældre eller bedsteforældre. Et enkelt sæsonkort åbner nemlig op for uendeligt mange familieudflugter, hvor hele flokken kan følges ad uden ekstra entréudgifter.
Sådan køber du sæsonkortet i vinterpausen
Fordi museet holder vinterlukket for almindelige dagsgæster, foregår salget af sæsonkort efter forudgående aftale. Kortet skal købes og afhentes fysisk på museet.
Sådan gør du:
-
Kontakt os: Skriv en mail til info@energimuseet.dk eller ring på tlf. 8668 4211, og oplys, hvor mange sæsonkort du gerne vil købe.
-
Aftal tidspunkt: Vi finder sammen en dag og et tidspunkt, hvor det passer dig at kigge forbi museet.
-
Afhent og betal: Du møder op på det aftalte tidspunkt, betaler (150 kr. pr. stk.) og får sæsonkortet med hjem med det samme. Der skal navn og telefonnummer på sæsonkortet, når du afhenter det.
Vil du sikre dig årets mest lærerige julegave i god tid? Tag fat i os allerede i dag, så gør vi sæsonkortet klar til dig.
Se åbningstider for 2027: https://energimuseet.dk/aabningstider/