Repræsentantskabsmøde på Energimuseet: Dialog om fremtidens energi og nye partnerskaber
12. juni 2026
12. juni 2026
Energiområdet forandrer sig hurtigt, og det stiller nye krav til, hvordan vi formidler både historien og nutidens store samfundsudfordringer. Vi har samlet branchen og vores samarbejdspartnere til en vigtig drøftelse af museets fremtidige retning, og hvordan vi i fællesskab løfter opgaven.
I tirsdags holdt vi repræsentantskabsmøde på museet. Her mødtes vi med repræsentanter fra både energibranchen, uddannelsesinstitutioner og foreninger for at tale om fremtiden, da energi ikke længere er, som det var for ti år siden.
I dag handler det ikke kun om strøm i kontakten, men også om sikkerhed, geopolitik og grøn omstilling, som nu også drives af ønsker om uafhængighed. Det gav os en god snak om, hvad vores rolle som museum skal være de næste 5-10 år.

På mødet gav vores medarbejdere en faglig status på vores arbejde. Vores museumsværtinde, Maria Pedersen, fortalte om gæsternes oplevelse på museet, mens vores museumsinspektør, Christina Louise Lykkeberg Sørensen, gav et indblik i det samlede museumslandskab. Sammen med vores direktør, Simon Olling Rebsdorf, fik vi vist, hvordan vi arbejder i praksis, og nogle fingerpeg om hvor museet vil bevæge sig hen.
Vi er i fuld gang med at forny os med nye måder at formidle på og nye partnerskaber. I den proces er det afgørende med gode input og fælles sparring, så vi sammen kan gøre energibranchen til en aktiv del af museets fremtid, Og ikke mindst så også energisektoren oplever Energimuseet som deres museum.
Læs mere om vores organisation her: