Verdensmål 12
i H.C. Ørsted salen
Bliv en del af
den grønne omstilling
Hos Energimuseet har vi ekstra fokus på Verdensmål nr. 12. Det handler om at forbruge og producere med omtanke og vise stort ansvar for vores fælles klima. Verdensmål nr. 12 opfordrer både forbrugere og producenter til at forbruge og producere med omtanke. Som forbruger handler det om at overveje, om forbrug er nødvendigt, om der kan skæres ned på forbruget eller, om der kan forbruges mere klimavenligt for nu at trække de store linjer op.
I H. C. Ørstedsalen kan du og din familie spille museets eget Klimaspil. Det sætter fokus på vores nuværende forbrug og udfordrer jer til at tænke over nye måder at forbruge på.
Vi kigger også på det smarte forbrug af energi, der handler om kun at forbruge energi, når vi har brug for det. Fokus er på strøm, varme, ventilation og alt det, som vi dagligt anser som en del af vores komfort.
At bruge præcis hvad vi vil, når vi vil, er også en del af vores komfort. Vi kan spille online på vores gamer-pc, mens vi laver toast og koger vand til en kop instant kaffe. Men hvornår giver nettet op og er det noget, du burde tænke over?
Kom og bliv klogere på brugen af energi, og hvad du kan gøre for at blive en del af den grønne omstilling på dit helt eget niveau.
Spænding
I EN LIND STRØM
Energimuseet formilder energiens historie og den grønne omstilling. Det gør vi særligt med fokus på FN-verdensmål nr. 7, Vedvarende energi og Verdensmål nr. 12, Ansvarlig forbrug og produktion. Museet forbinder fortid med nutid og fremtid og er fyldt med fortællinger, der forbinder på tværs af generationer. Tag et kig på vores udstillinger herunder: