Dansk klimapolitik

Danmark gik til valg i 2019 og hovedtemaet for valgkampen blev klimakrisen. Klimakrisen er fællesbetegnelsen for alle de udfordringer vi står overfor i forbindelse med stigende CO2 udledninger og øget forurening af vores klode.

Det blev Socialdemokratiet, der dannede regering og det blev gjort med støtte fra venstrefløjen, som blev lovet politisk handling på klimaområdet.

Dansk klimapolitik er dels reguleret af Folketinget og dels af EU. Begge institutioner arbejder intenst på at skabe initiativer, der kan reducere vores CO2 udslip og dermed bidrage til at forhindre den globale temperatur i at stige mere end 1,5 grader. Noget Danmark har forpligtet sig til da Folketinget besluttede at Danmark skulle tiltræde Parisaftalen fra 2015

Folketinget har anerkendt, at vi som et rigt og højtudviklet land har et stort ansvar globalt set og selvom vi, uanset hvor meget vi sparer, ikke kan ændre på gennemsnitstemperaturen med vores små 6 millioner indbyggere, kan vi udvikle løsninger, der kan hjælpe andre lande med at reducere deres CO2 udledninger og vi kan vise det gode eksempel.

Det danske folketing vedtog i efteråret 2019 en Klimalov, der forpligter Danmark til at finde løsninger, der kan bidrage til at løse klimakrisen.

I maj 2020 fremlagde regeringen deres første bud på en klimahandlingsplan. Planen er en række aktiviteter, der skal sikre at klimaloven bliver overholdt.

Der er mange muligheder for at reducere vores fælles CO2 udledning og den danske regering har indtil nu primært valgt den model, hvor man konvertere kul og olie med vedvarende energi. De har også vedtaget at det er bedre at helbrede end at forebygge, hvilket betyder, at regeringen politisk arbejder efter, at vi indfanger CO2 i atmosfæren og lagrer denne i undergrunden i stedet for gennem skatter og afgifter at regulere vores adfærd, så vi udleder mindre CO2. En anden måde at formulere det på er, at den danske klimapolitik er baseret på at teknologiske løsninger sikre et mindre CO2 udslip og at vores adfærd ikke påvirkes væsentligt. Hverken som borger eller som virksomhed.