Spilleweekender i september
1. september 2021
1. september 2021
Kom og dyst!
I weekenderne i september kan du få en helt særlig spilleoplevelse i klimaets tegn. Vi tilbyder for første gang, at almindelige gæster kan prøve vores populære Mystery Hunt; ”I H.C. Ørsteds fodspor”, der bringer jer rundt i mange af museets bygninger. I kan også spille vores Klima-brætspil ”Spillet om klima”, hvor det gælder om at tænke bæredygtigt, hvis du vil vise vejen for dine medspillere.
Mystery Hunt:
”I H.C. Ørsteds fodspor”, er en Mystery Hunt, hvor du skal hjælpe videnskabsmanden Magnus Frost med at ændre fremtiden ved at ændre fortiden. Der skal rejses i tiden, og der skal løses opgaver, for at få viden nok til at kunne hjælpe med den grønne omstilling. Der skal bruges en mobiltelefon og 2-5 klare hjerner, og så er I parate til at løse gåderne.
Pris:
Kr. 250,- pr hold (max 5 personer) -+ entré til
halv pris kr 60,-.pr. deltager. Husk fri entré
for unge under 18 år.
Tidsbestilling for denne aktivitet er
nødvendig. Book her
Begrænset antal hold pr. dag.
Varighed ca. 1,5 time
Spillet om klima
I hovedbygningen, dækker vi op med brætspil, næsten som på spilcafeen, bare kun med ét spil, hvor I til gengæld kan udfordre hinanden i personligt CO2 forbrug.
Pris:
Det er gratis at deltage. Der skal kun betales
entré, som er 1/2 pris pr. deltager i disse
spilleweekender. HUSK fri entré til unge
under 18 år.
Køb spillet med hjem eller giv det som gave.
I spilleweekenderne sælger vi det for kr.
195,- Normalpris 395,-