NYHED: Klimaudstilling “LIV I FORANDRING”

LIV I FORANDRING er Energimuseets nye udstilling om en verden under forandring.
Klimaet skaber nye vilkår for både mennesker og naturen. Vi kigger på konsekvenser, vores vaner, det vi gør og det vi kan gøre. Vi vil udfordre de voksne, for vi skal passe på vores jordklode. Det har vores børn og unge mennesker fortjent.

Udstillingen kan opleves flere steder på museets 15.000 område. F.eks støder du på nogle af de konsekvenser som klimaforandringerne allerede har medført i verden omkring os, når du går en tur igennem skoven. I Tangeværket kan du blive lidt klogere på CO2 og drivhuseffekten og hvad det gør ved vores klode. Og på et stor udendørs område finder du de kolde fakta og den gode inspiration til handling.

Det vi siger og det vi gør, er ikke nødvendigvis det samme. Hverken når det gælder klimavaner eller forbrug. Det er lidt barsk, når man sådan for alvor skal kigge på sig selv – som en helt almindelig dansk forbruger – med bolig, tv, bil, sociale medier, hobby og alt det andet.

Vidste du f.eks. at som indbygger i Danmark har du ét af verdens højeste forbrug af CO2? Måske skal ambitionen være at skære ned på den – og her vil vi gerne inspirere til handling.

Udstillingen vil løbende blive suppleret med aktiviteter og vi  udfordrer de voksne. Det er dem der har gamlet med klimaet og nu skal skeen i den anden hånd. Vi håber KLIMATERNINGEN vil hjælpe, når de voksne slår om hvilke tiltag de skal sætte i gang efter besøget på Energimuseet.