Oplevelsesruter
året rundt
Hele året kan du gå på opdagelse med din smartphone på Energimuseets område.
Vi har lavet tre spændende og lærerige oplevelsesruter med opgaver, så vores gæster kan blive klogere på energi, klima og historie.
Send en SMS med teksten Emuseet til 1245 og vælg en af de tre ruter:
Energiruten: Følg energiruten fra Tangeværkets generatorer til vindmøller, solceller og lagring af vedvarende energi i brint. Følg de grønne skilte.
Klimaruten: Hver dansker har et årligt CO2-aftryk på ca. 17 tons, hvilket er ret højt i forhold til gennemsnittet på ca. 8 tons på verdensplan. Måske kan du undervejs få nogle idéer til, hvordan dit CO2-aftryk kan blive mindre. Følg de røde skilte.
Historieruten: Historieruten går via de historiske huse og slutter ved de tidlige vindmøller. Ruten indeholder bl.a. små lydklip, som I kan lytte til via jeres mobiltelefon. Følg de blå skilte.
Spænding
I EN LIND STRØM
Energimuseet formilder energiens historie og den grønne omstilling. Det gør vi særligt med fokus på FN-verdensmål nr. 7, Vedvarende energi og Verdensmål nr. 12, Ansvarlig forbrug og produktion. Museet forbinder fortid med nutid og fremtid og er fyldt med fortællinger der forbinder på tværs af generationer. Tag et kig på vores udstillinger herunder: