For 200 år siden opdagede H.C. Ørsted elektromagnetismen, som er sammenhængen mellem magnetisme og elektrisk strøm. En opdagelse som fejres i hele 2020, fordi det er grundlaget for alt som i dag er helt undværlig i et moderne elektrificeret samfund.

Ørstedloftet på Energimuseet er et historisk science center, hvor store og små pilfingre kan udfolde sig. Her kan du træde i videnskabsmændenes fodspor i perioden 1600-1900, hvor alle de grundlæggende opdagelser og opfindelser på elektricitetens område blev gjort.

Udstillingen er bygget op, så du begynder i udstillingen i 1600-tallet, hvor du blandt andet kan gøre forsøg med magnetisme og gnide dig til strøm, i 1700-tallet kan du prøve ”Det elektriske kys” eller fange et lyn, i 1800-tallets første halvdel kan du lave dig selv om til et batteri eller gentage Ørsteds forsøg, og i 1800-tallets anden halvdel kan du blandt andet lave elektrisk lys, se elektroner eller selv fungere som et lille elværk.

H.C. Ørsted har også haft en stor betydning for det danske sprog. Han ønskede at forskere skulle e gøre deres ”indsigter mere klare og levende ”og tilføjede sproget mere end 2000 nye ord.

På Ørstedloftet på Energimuseet er der fokus på elektromagnetisme og magneter – men du finder også et helt afsnit med nogle af de ord som H.C. Ørsted opfandt og mange af dem bruger vi flittigt i dag.

  • Faldskærm
  • Sommerfugl
  • Udstråling
  • Mindretal
  • Autoritetstro
  • Ildsjæl
  • Rumfang
  • Billedkunst
  • Tankeeksperiment