Energi og politik

Begrebet energi kommer fra oldtidens Grækenland, bl.a. fra Aristoteles begreb energeia, hvor det forstås som muligheden for og evnen til at frembringe noget andet. I hverdagssproget betegner energi legemlig og åndelig kraft. I fysikken betegner energi evnen til at udføre arbejde eller opvarme noget. Energi kan omdannes fra en form til en anden, men kan hverken opstå ud af ingenting eller tilintetgøres. Den samlede energi i universet er således konstant.

Energi er et abstrakt bregreb som vanskeligt lader sig definere præcist. Det har imidlertid vist sig at være meget nyttigt at operere med størrelsen energi, når man skal beskrive de processer der forløber i et fysisk system. Der omsættes bla. energi ved temperaturændringer og overgange mellem tilstandsformer, når en genstand deformeres eller ændrer beliggenheds- eller bevægelsestilstand, i forbindelse med emission og absorption af elektromagnetisk stråling, og når atom- eller kernefysiske reaktioner forløber.

Snart sagt alle de processer som forløber i naturen, herunder hverdagens gøremål, involverer forbrug, eller rettere omsætning af energi. På de moderne kraftvarmeværker bliver den energi, som findes i brændslet omdannet til elektrisk energi og varme. Energien transporteres ud til forbrugerne, hvor den forsyner husholdningernes varme- og lyskilder, samt et væld af el-forbrugenede apparater.

I begyndelsen var mennesket henvist til den energi som findes i føden og i sollyset. Ved ildens tæmning blev det muligt at udnytte den kemiske energi, som er bundet i organisk materiale. Efter landbrugetts indførelse kunne den energi som er bundet i husdyrenes foder nyttiggøres i form af animalsk trækkraft. Senere kom man på at bygge vindmøller og vandmøller for at udnytte den energi, som findes i strømmende luft og vand. Siden den industrielle revolution er menneskehedens energiforbrug eksploderet, og det har derfor været nødvendigt at inddrage stadig større energiressourcer for at opfylde behovet. Fossile brændsler (kul, olie, gas) har længe spillet og spiller stadig hovedrollen. I nyere tid er det blevet muligt at udnytte den energi som frigøres ved kernefysiske processer i kernekraftværker. I nyeste tid spiller vedvarende energi (solenergi, vandenergi, vindenergi) atter en væsentlig rolle.

Energi-politik

Siden det industrielle gennembrud i begyndelsen af 1800-tallet har det været afgørende for de industrialiserede lande at sørge for stabile leverancer af brændsel. Flere krige i det centrale Europa har mere eller mindre været begrundet i kampen om kul. Under krigene, og ikke mindst 1. verdenskrig og 2. verdenskrig, opstod der mangel på brændsel til både industri, transport og husholdninger.

I Danmark greb staten ind med forskellige forordninger, der både skulle begrænse og omlægge brugen af energi. Ellers skal man frem til energikrisen i 1973, før man for alvor kan tale om en overordnet energipolitik. Det primære sigte med energipolitikken var forsyningssikkerheden. Op gennem 1960'erne var afhængigheden af olie til både opvarmning, transport og elproduktion blevet meget stor, man talte om en enstrenget energiforsyning, som nu skulle gøres flerstrenget. Det skete med etableringen af indenlandsk produktion af gas og olie fra Nordsøen, omlægning af elproduktionen fra brug af olie til kul samt energibesparelser. Fra 1990 kom også miljøhensynene ind i dansk energipolitik. Røgen skulle renses og udslippet af CO2 begrænses. Støtten til vedvarende energi blev hævet, ikke mindst til vindmøller. Fra 1996 har liberaliseringen af energimarkedet været en væsentlig del af energipolitikken. Produktion og salg af energi (gas og el) har skullet foregå på et frit marked, dog med mange reguleringer, som staten har fastsat.

Comments are closed.