El-transmission

De første elværker i Danmark fremstillede jævnstrøm. Strømmen til forbrugerne blev fordelt gennem kabler i jorden eller ledninger på master. Ulempen for denne type forsyning var, at strømmen kun kunne distribueres i afstand på op til ca. 3 kilometer fra værket.

Efter anden verdenskrig blev elproduktionen samlet på få store centrale kraftværker. Nu blev vekselstrømsforsyning nødvendig for at sende strøm over store afstande. Elforsyningens "motorveje" blev 400 kV master med ledninger, derefter fulgte 150/132 kV, 60/50kV, 10 kV og 220/380 Volt. Mellem de forskellige spændingstrin blev der placeret transformerstationer. En transformer ændrer spændingen. I en given ledning kan der med høj spænding sendes mere energi end i den samme ledning med lav spænding.

I de senere år er alle luftledninger til de laveste spændingsniveauer blevet kabellagt - dvs. kommet i jorden.

Indtil 2010 var det danske elnet splittet op i to. I september 2010 blev den vest- og østdanske elnet bundet sammen med et søkabel under Storebælt. Kablet kostede 1,3 mia. kroner og var bl.a. en udløber af den gigantiske strømafbrydelse i Sydsverige, der i 2003 betød, at hele Sjælland blev mørkelagt.
Den elektriske Storebæltsforbindelse giver bedre muligheder for at udnytte stigende mængder af vindkraft og gøre det muligt for Øst- og Vestdanmark at trække på hinandens energireserver.
Havde kablet været der i 2003, havde jyderne kunne hjælpe deres sjællandske landsmænd med at få el i kontakterne igen.
Fremtidens elnet bliver et såkaldt smart grid, hvor mange elforbrugere også bliver producenter af energi. I dette net er der indbygget styring, der både kan tænde og slukke for såvel brugsapparater som energiproduktion fra fx vindmøller, solceller og varmepumper.

Comments are closed.