Museets samlinger

Energimuseet får sine effekter på mange forskellige måder. Gennem aktiv indsamling, hvor vi direkte leder efter forskellige genstande, arkivalier, fotos eller viden i forbindelse med udstillinger eller forskningsprojekter. Ved passiv indsamling, hvor personer udefra kontakter os med diverse effekter. Det kan være alt fra et billede til en kæmpe samling af bøger eller genstande.

Indsamlingspolitik

Inden for museumslovens rammer indsamler Energimuseet genstande, der kan belyse Danmarks produktion, fordeling og forbrug af el som energi, belysning, varme og kraft /motorer. En del af museets indsamling finder sted i forbindelse med museets forskningsprojekter.

Museets arbejdsområde

Energimuseet indsamler genstande fra alle typer af kraftværker, elselskaber og fabrikker, der har produceret og distribueret elektricitet.
Museet indsamler fra alle typer af energiproduktion. Såvel den, der er baseret på kul, olie og gas, som den der er baseret på vedvarende energi: Vand, vind, sol, brint og alle andre former.

Der indsamles også genstande til belysning af de uddannelses- og forskningsinstitutioner, der uddanner de personer, der arbejder indenfor området: Ingeniører, fysikere, maskinmestre, elektrikere, installatører m.m.

Museet indsamler genstande til belysning af elforbruget indenfor industri, service, handel, håndværk, private erhverv samt privatlivet. Energimuseet indsamler ikke radioer, fjernsyn og hjemmecomputere med mindre de har en tilknytning til elforsyningen.

Til gengæld samler museet på lamper, komfurer, køleskabe, små husholdnings-apparater, elektrisk legetøj, elværktøj m.m., der har været brugt i danske hjem.

For at kunne fortælle en historie om genstanden i en evt. udstilling og for at kunne bruge de indsamlede genstande i museets forskning, lægger vi stor vægt på, at der til hver indsamlet genstand er knyttet en beretning om, hvor den har været brugt, af hvem og hvornår.
Jo mere vi ved om genstandens brug og historie, jo bedre.

Vil du hjælpe?

Har du genstande, billeder eller andet, som du mener kunne have vores interesse, kan du ringe til Energimuseet på 86 68 42 11 og tale med den ansvarlige, Jytte Thorndahl.

Vil du vide mere?

Kulturarvsstyrelsen kan der søges i Energimuseets og andre museers databaser, hvis man vil se billeder og genstande.