Elektricitetens Hus

I Elektricitetens Hus fortælles historien om, hvordan strøm produceres, hvordan den kommer ud til forbrugerne, og hvordan den sætter sit præg på vores hverdag og kultur.

På de 1.000 kvadratmeter, udstillingen fylder, behandles mange undertemaer. Der er et afsnit om skiftende tiders design af lamper, der er miljøer med gamle el-producerende maskiner, der er afsnit om ungdomskulturens strømforbrug, der er et tv-studie, og der er et afsnit om industri med en rigtig industrirobot – for bare at nævne nogle af temaerne.

Udstillingen er bygget op, så der er noget for alle aldersgrupper og for begge køn. Der er til hvert tema stillet en computer op, hvor man kan søge information og se billeder, der giver en ekstra dimension til de mange flotte og særprægede genstande, som er udstillet.

For at forstå f.eks., hvordan en telegraf virker, eller forstå hvordan det er muligt at modtage et signal til radio eller tv eller tale i mobiltelefon, er der også lavet en række spændende interaktive opstillinger.

Nedenfor ser du de enkelte temaer i Elektricitetens Hus:

  • Da Danmark fik strøm  dampmaskinen
  • El og kommunikation  en strøm af lyd og billeder
  • El og forbrug – Elektrisk kultur
  • El og sundhed – Sundhed – Skønhed – Kraft