NATURVIDENSKABSFESTIVAL 2018: Grønne Grænser

Årets tema for Naturvidenskabsfestivallen er den yderste grænse. På Energimuseet bevæger vi os ud i de yderste grænser af den grønne omstilling.

Beskrivelse
Gratis Naturvidenskabsfestival for hele årgange og skoler i uge 39. Temaet er Grønne Grænser og er rettet mod 3.-7. klasse. Vi har plads til en skole pr. dag. Deltagerantal 150-500 elever pr. dag.

Aktivitet
Under temaet Grønne Grænser undersøger vi de yderste grænser indenfor den grønne omstilling. Vi ser på naturens grænser, etikkens yderste grænser og ekstreme fysiske fænomener.

Hvordan kan naturen bidrage til nye energiformer? Hvordan skal vi ændre vores adfærd? Hvilke ekstreme fysiske fænomener står vi overfor? Hvilke muligheder ligger der i den grønne omstilling? Holdene sendes rundt på museet, hvor de møder forskellige poster.

Vi samarbejder med skolen om at lave et dagsprogram, som passer til jer. Posterne er udviklet af museets formidlere og afvikles i samarbejde med lærerne.

Eksempel på program
09.00-09.45: Velkomst og Show
09.45-10.10: Post 1
10.10-10.35: Post 2
10.35-11.00: Post 3
11.00-12.00: Frokost
12.00-12.25: Post 4
12.25-12.50: Post 5
12.50-13.15: Post 6
13.15-13.45: Afslutning

For booking kontakt os her