Niels Bohr Tårnet

nielsbohr
Nordeuropas første højspændingslaboratorium

Lyn og elektriske gnister kan på en gang virke fascinerende og skrækindjagende. Som regel opleves de på stor afstand og gerne bag vinduesglas. I Energimuseets Niels Bohr Tårn kan man på nært hold opleve store og små elektriske gnister uden fare for liv og lemmer.

I tårnet står en 7,5 meter høj Van de Graaff generator. Generatoren er bygget af danske videnskabsmænd i 1953 og har i en årrække været brugt til videnskabelige forsøg.

Forsøgene førte til, at Niels Bohrs søn, fysikeren Aage Bohr, sammen med kollegaen Ben Mottelson kunne bekræfte en ny og epokegørende teori om atomkernernes opbygning, som de i 1975 fik Nobelprisen for.

I dag er generatoren afløst af nye typer og har dermed fået et otium som maskinen, der kan lave gnister. Van de Graaff generatoren stammer fra Niels Bohr Instituttet og er opstillet på Energimuseet i samarbejde med Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.

Tesla-spolen

I Niels Bohr Tårnet står også en Tesla-spole, der kan lave to meter lange gnister og bruges til spektakulære forsøg som f.eks. at få lys i et lysstofrør uden brug af ledning. De store gnister minder mest af alt om lyn, der farer hen over himlen.

Tesla-spolen er opfundet af Nikola Tesla, som spillede en vigtig rolle for vekselstrømmens udbredelse. Tesla drømte om at bruge sin opfindelse som hjertet i et energisystem, hvor elektriciteten kunne fordeles til elpærer og motorer over hele verden helt uden ledninger.

Opfindelsen kom dog ikke til at spille den store praktiske rolle, selv om den er velegnet som udgangspunkt, når man taler om vekselstrøm, frekvens og transformation.

Energimuseets Tesla-spole er bygget af Finn Hammer, Nibe.

Demonstration af højspænding

Du kan på forsiden se dagens program, hvoraf det fremgår, hvornår der er lynshow.

Udover lyn og gnister omfatter demonstrationen også et hårrejsende eksperiment med en mindre Van de Graaff generator.